Historie

Idéen til et bofællesskab blev undfanget af en gruppe mennesker i 1974, og de tog initiativet til indkaldelse af første møde på Badstuen i Odense i efteråret 1974.

Mødet førte til dannelse af foreningen “Alternativ Boligform – Fyn”, hvis formål skulle være at virke som støtteorganisation og koordinator for folk, der ønsker at virke for opførelse af lokalsamfund, hvor fællesskabet mellem beboerne er af afgørende betydning, og hvor udformningen og driften af boliger og tilknyttede fællesanlæg og institutioner sker efter direkte demokratiske principper.

Det var et ønske fra medlemmerne, at et kommende bofællesskab skulle ligge i en afstand på maks. 20 km fra Odense, og der blev taget kontakt til Odense Kommune og alle omegns kommuner.

Vissenbjerg Kommune kunne tilbyde den mest attraktive beliggenhed, og den lokale boligforening var meget interesseret i at samarbejde med foreningen om opførelse af et bofællesskab, da det fra starten var tanken, at der skulle være boliger for både ejere og lejere.

Arkitektfirmaet “Tegnestuen Aarhus” blev valgt til at planlægge og tegne husene, og der startede et arbejde med efterfølgende mange møder i 1975 mellem de kommende beboer og arkitekterne med at udforme husene og beliggenhed således, at der kunne udformes et skitseprojekt for fremsendelse til boligministeriet og de kommunale myndigheder.

avis (dragged)
Overskrifterne i avisen 1975

Hele 1976 gik med at vente på svar fra boligministeriet, da man der ikke tidligere havde set et byggeri, hvor private og en boligforening gik sammen om et byggeri, som det var tilfældet med fælleshuset.

I foråret 1977 fik vi godkendelse fra boligministeriet som “eksperimentel byggeri, der ikke måtte danne præcedens”, og arkitekterne kunne gå i med detaljeprojekteringen, som ligeledes var brugerstyret, og byggeriet kunne sendes til licitation i slutningen af året.

De første boliger stod færdige i foråret 1978, og de sidste var klar til indflytning i efteråret 1978.

Det var en lang proces, hvor mange faldt fra undervejs, og hvor realiseringen af byggeriet til tider var i fare på grund af for få fremtidige boligtagere, men nye kom til og specielt efter at byggeriet var en realitet.

Den lange projekteringstid og den intense brugerstyring havde dog den store fordel, at de fremtidige bofæller kom til at kende hinanden godt inden indflytningen, og det havde den fordel, at der var meget få fraflytninger i de første mange år.

Reklamer